MailChimp ordbog
Af Griebel & Co
MailChimp findes kun på engelsk, derfor har jeg lavet denne ordbog, som hjælper dig igang med de terminologier, som benyttes af MailChimp.
API keys
Hvis du vil forbinde MailChimp til andre online systemer eller plugins på dine hjemmeside, har du brug for at oprette en API nøgle. Når du er logget ind på MailChimp, klikker du på din bruger i toppen til højre, vælger Account > Extra > API keys. Den er en god idé at oprette en nøgle per integration, så har du muligheden for, på et senere tidspunkt, at deaktivere en forbindelse ved at slette nøglen, uden at dine andre integrationer også stopper.
Automation
Automation skal forstås som automatiske nyhedsbreve. Måske du kunne tænke dig at sende en email på kundens fødselsdag, eller velkomme kunden med en serie af emails, når de tilmelder sig dit nyhedsbrev. Når du opretter en kampagne i MailChimp, kan du vælge om du ønsker at oprette en "regular email" eller en "automation". Vælger du automation kan vælge hvad der skal udløse afsendelse af email. En handling af kunden på din hjemmeside eller data i dit medlemssystem, kan også udløse en email, men det er lidt mere teknisk at opsætte. Kontakt mig for pris.
Bounce
Når du sender en kampagne i MailChimp kan du måske i rapporterne se, at der en emails som "bouncer". Dvs. at MailChimp får emailen tilbage, fordi emailadressen ikke eksisterer eller modtagerens postkasse er fyldt. Den er en god idé at holde sin email liste opdateret - da MailChimp i værste fald kan dekativere din konto, hvis du sender til får mange "dårlige" emails. Problemet opstår også ofte når man opretter en ny liste og skal importerer en masse emailadresser. Her kan der komme en masse "døde" email og spam adresser med. Hvis der er mere end 10% dårlige mails, vælger MailChimp at stoppe importen, for at begrænse evt. misbrug, da du kunne være en spammer.
Det kan være svært selv at rense en email liste og langsommeligt hvis du har tusindvis af email adresser - jeg har værktøjer til at hjælpe med dette. Så bliver MailChimp glad og du sparer penge, fordi din liste ikke indeholder ubrugelige email-adresser. Samtidig får du en mere reel åbningsprocent, når du åbner statistikkerne for udsendelse.
Double opt-in
Hvis du benytter double opt-in på din liste, vil kunden ved tilmelding, modtage en email hvor de skal bekræfte at de ønsker medlemsskab. Fordelene er at du er sikker på at emailadressen er gyldig. Ulempen er at ikke alle husker at bekræfte.
Email beamer
Under din liste hos MailChimp kan du vælge Settings > Email beamer. Her kan du aflæse en hemmelig unik email adresse der er knyttet til din valgte liste. Email adressen kan du benytte til at sende en email fra din email klient til alle på din liste hos MailChimp. Måske du opretter en email i et andet system, så kan du sende til din email beamer adresser og dermed automatisk få opsat en kampagne til valgte liste. Det er ganske smart.
Bemærk, nyhedsbrevet udsendes ikke automatisk - så det kan ikke misbruges. Du får en bekræftigelses mail fra MailChimp, du kan vælge at svarer på den, for at starte udsendelse. Alternativt kan du logge ind på din konto, og her sende kampagnen.
Integrations
MailChimp har indbygget en masse integrationer til services på nettet. Kik under din profil og fanen Integrations. Her kan du forbinde til firmaets Facebook konto, Google Analytics, Twitter mv., er der integrationer som du savner, så kan jeg udvikle det.
Merge tags
Merge tags, er små smarte koder du kan opsætte i dit nyhedsbrev. Du bruger dem til at hente oplysninger fra listen eller modtageren du sender til. Du kan f.eks. skrive Kære *|FNAME|* for at henvise til Fornavnet på brugeren. Prøv at kikke under din liste > Settings > List fields and *|MERGE|* tags - så kan du få et indblik i de felter du har tilgængelige. Du kan også her oprette nye felter og tilføje dem til din formular. Et lille tricks er også at skrive en værdi under Default merge tag value, så undgår du at der kun står "Kære ," i dit nyhedsbrev, hvis brugeren ikke har udfyldt noget navn i din formular. Så kan der f.eks. stå "Kære medlem," hvis der ikke findes et navn.
Signup forms
Til alle lister du opretter hos MailChimp, har du knyttet en tilmeldings formular. Mange glemmer at tilpasse denne til dansk og indsætte logo. Men det er vigtigt at huske denne fase, fordi de mails du sender fra MailChimp, har et link i bunden til at opdaterer ens profil. Her kommer man ind i dette design, ligesom de mails MailChimp sender, for at kunderne bekræfter deres emailadresse, ved tilmelding, også bruger dette design.
Single opt-in
Det modsatte af double opt-in. Ved single opt-in bliver kunden med det samme tilmeldt til din liste når de tilmelder sig via din formular. Det giver en mere strømlinet tilmeldingsproces, ulempen er at du kan få emailadresser på din liste, som ikke nødvendigvis er aktive, fordi de ikke er bekræftet.
Templates
På dansk skabelon. MailChimp har en masse skabeloner du kan tage udgangspunkt i, når du skal designe din email. Du kan også vælge blandt deres Layout, som er rå tomme skabeloner, som du selv udfylder med logo og design.
Transactional emails
Transaktionelle emails bruges til at sende 1 til 1 email. Måske du vil minde din kunde om at du har fået en varer på lager eller måske at deres medlemsskab snart udløber. MailChimp har et system som de kalder Mandrill - som er optimeret til at sende 1 til 1 emails - du kan også bruge det til at sende alle mails fra din hjemmeside, såsom glemt kode mails, ordremails mv. Ved at sende via Mandrill kan du sikre din email kommer frem, at den ikke havner i spam og samtidigt kan du måle hvor mange der læser disse mails. Selvom du har en betalt konto hos MailChimp får du ikke denne service gratis med. Man køber blokke af 25.000 mails til dette formål, én blok skal bruges indenfor en måned. Du kan dog teste Mandrill med 2.000 gratis emails. Jeg kan hjælpe med opsætning og integration til Mandrill.