Test af nyhedsbrev i 70+ klienter

Af Griebel &Co

Email klienter er en af de teknologier, som desværre ikke følger med den generelle udvikling på Internettet. Det betyder at udseendet af dit nyhedsbrev kan se meget forskelligt ud, på tværs af email-klienter og platforme.

Nogle foretrækker Windows, andre er til Mac, nogle er til Android smartphones, andre til Iphones. Nogle køber altid nyeste hardware, andre lever med lidt ældre modeller.
Udover rigtig mange hardware platforme, så benytter vi et hav af forskellige email klienter. Nogle foretrækker mail-services som Gmail, andre vælger Outlook eller Lotus. Nogle foretrækker Mail app'en som følger med Iphones, andre henter selv en app, osv. Der findes så mange forskellige cases, som man skal tage højde for, når man udsender emails. 

Hvis man benytter MailChimps editor, til at oprette emails, er man forholdsvis godt dækket ind, da de har testet deres templates. Men selv MailChimp anbefaler, at man checker sine nyhedsbreve på forskellige platforme, da det indhold du har tilføjet i editoren, kan skabe problemer. Det kan være meget tidskrævende at teste, og ikke mindst omstændigt, for hvem har så mange telefoner, tablet og PCer tilrådighed.

Heldigvis er der kommet betalings værktøjer til rådighed som Email on Acid og Litmus. Disse firmaer specialiserer sig i at kunne lave screenshots af din email, på 70+ email klienter. Jeg har selv i mange år benyttet mig af Litmus, i design og testfasen af mine kunders nyhedsbreve.
Så kan man som udvikler visuelt se, hvor problemet opstår og tilpasse koden bag nyhedsbrevet, så man opnår best muligt resultat på tværs af email-klienter. Oftest er Outlook versionerne et problembarn, da de benytter Word til at renderer din email i Outlook. Hvorfor dog ikke anvende Internet Explorer eller Edge teknologien? -  Ja, det spørgsmål har jeg også stillet mig selv mange gange. 

Summa summarum, så har jeg værktøjerne til at hjælpe dig med at nyhedsbrevet ser godt ud, uanset email-klient. Så slipper du for at tænke på test og email-hacks, men kan koncentrere dig om indholdet.